Vil du starte egen virksomhed
Har du planer om at starte egen virksomhed, kan du oprette en etableringskonto i Sparekassen Bredebro. Dette kan gøres indtil udgangen af det år, du fylder 65 år.
Fakta om etableringskonti;
- Indskuddene på en etableringskonto er fradragsberettigede.
- Du kan sætte op til 40 % af din lønindkomst ind på kontoen - dog kan der altid sættes min. 100.000 kr. ind
- Der skal indskydes mindst 5.000 kr. årligt
- Fradraget foretages i den skattepligtige indkomst. Skatteværdien af fradraget udgør derfor ca. 33%.
De opsparede midler kan f.eks. anvendes til køb/dækning af:
- Afskrivningsberettigede aktiver, fx maskiner, inventar, eller bygninger
- Goodwill, og andre immaterielle aktiver
- Betale udgifter til advokat og revisor i forbindelse med etableringen
- Overførsel af de nævnte aktiver fra privat i forbindelse med - og efter - etablering
- Driftsomkostninger, herunder løn og husleje
- Aktier/anparter for at etablere virksomhed i selskabsform
For et givet indkomstår får du fradrag for indskud, du foretager i perioden fra 16. maj i indkomståret til 15. maj næste år. Indskud, som du fx vil trække fra for 2011, skal du altså have indbetalt på kontoen i perioden fra 16. maj 2011 til 15. maj 2012.
Du trækker indskuddet fra ved at skrive beløbet på dit oplysningskort, din årsopgørelse eller på din udvidede selvangivelse.
For detaljeret information om ovenstående kan der læses mere herom på SKAT’s hjemmeside, eller kontaktes en revisor.
Hør nærmere om vilkårene hos din rådgiver i Sparekassen.