Som garant er du medejer i Sparekassen og har stemmeret i forhold til indskudt garantkapital, når Sparekassens repræsentantskab skal vælges. Det betyder, at din stemme bliver hørt og at du har indflydelse på beslutningerne. Du har én stemme pr. kr. 1.000.- garantkapital, dog max. 20 stemmer.
Indskud på Garantkapitalbeviset er ansvarlig kapital, og for dette beløb er du med til at hæfte for Sparekassens forpligtelser. Dit årlige udbytte, som er en ekstra høj rente, udbetales en gang årligt.
Alle som er kunde i Sparekassen Bredebro, har ret til at indtræde som garant mod indbetaling af mindst kr. 1.000,- garantkapital. Du kan indbetale op til kr. 20.000,- pr. person.
Indløsning af Garantkapitalbeviser skal iflg. vedtægterne godkendes af Sparekassens bestyrelse.
En solid investering i lokalsamfundet og mulighed for en ekstra høj rente på G-konto og indekskonto.
Yderligere fordele for garanter er for øjeblikket:
• Gebyrfri veksling af vesteuropæisk kontantvaluta
• En ekstra høj rente på indekskonti
• Mastercard standard uden kort- og oprettelsesgebyr