Billån
Boliglån
Budgetkonto
Børneopsparing
e-Boks
eDankort
Etableringskonto
Foreningskonto
Forsikring
Garantkapitalbevis
G-konto
GT12
GT 24
Højrentekonto
Investering
     Handel med værdipapirer
       -   Interessekonfliktspolitik
       -   Ordreudførelsespolitik
       -   Regler værdipapirhandel
       -   Risikomærkning
       -   Samarbejdspartnere
Kort til rejsen
Kort - individuelt design
KuvertService
Mobilbanken
Netbank
Pension
SMS-Bank
Valutabestilling
 
 

Regler for handel med værdipapirer


Nye regler for værdipapirhandel
Den 1.november 2007 træder der en ny lov om værdipapirhandel i kraft – det såkaldte MiFID regelsæt (Markets in Financial Instruments Directive) . Loven bygger på et EU-direktiv, som betyder, at medlemslandene i EU nu får fælles regler på investeringsområdet.

 

Formål med loven
Et af formålene med den nye lov er at beskytte dig som investor, når du handler værdipapirer eller andre finansielle instrumenter, samt sikre at du får en ordentlig rådgivning. Dette er naturligvis ikke noget nyt for Sparekassen, men de fælles europæiske regler formaliserer tingene yderligere, og stiller krav til at vi bl.a. kan dokumentere, at vi har levet op til vores forpligtelser.

Hvad betyder det i praksis
Som privat investor vil du opleve, at vi for at kunne give rådgivning omkring køb og salg af værdipapirer vil skulle bede dig afgive oplysninger omkring formueforhold m.v., idet det lovgivningsmæssigt nu er pålagt Sparekassen at indhente disse oplysninger.

Kategorisering
De nye regler betyder, at alle kunder skal kategoriseres som detailkunde, professionel kunde eller godkendt modpart. Kategoriseringen hænger sammen med graden af investorbeskyttelse. Som udgangspunkt indplaceres du som detailkunde. Det er den kategori, der giver dig den største grad af beskyttelse.

Ønsker du at blive placeret i en anden kategori vil dette kunne ske efter forudgående aftale, samt opfyldelse af specifikke krav.

Investeringsrådgivning efter 1. november 2007
For at kunne rådgive dig om investering skal vi kende din investeringsprofil. Efter den 1. november 2007 må vi kun rådgive dig, hvis vi får tilstrækkelige oplysninger til at kunne fastlægge din investeringsprofil.

For at kunne fastlægge din investeringsprofil skal vi sammen med dig gennemgå din økonomiske situation, din risikovillighed og dit formål med investeringen med udgangspunkt i dine ønsker, erfaringer og kendskab.

Som et led i rådgivningen skal vi lave en såkaldt egnethedstest, der sikrer, at rådgivningen passer til din investeringsprofil. Kort sagt, så skal du have rådgivning og vejledning, der passer til lige præcis din økonomi.

Vil du ikke have rådgivning, kan du alligevel handle. Du skal blot være klar over, hvilke risici og hvilken konsekvens det kan have. Derfor indføres et andet nyt begreb - en hensigtsmæssighedstest, der skal gennemgås, hvis du vil handle papirer, der er lidt mere komplekse end aktier og obligationer.

Ønsker du i blot at købe og sælge de mest almindelige værdipapirer som eksempelvis aktier, obligationer og investeringsbeviser på din egen foranledning kan dette også stadigvæk ske, ligesom du fortsat selv kan foretage handler via Sparekassens homebanking.

Første gang du handler efter 1. november 2007 via Sparekassens homebanking vil du skulle godkende vores ordreudførselspolitik inden du kan handle.


Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte din rådgiver i Sparekassen.
 Print