Betaling fra ”låst skærm” lanceres nu i MyWallet til iPhones

Vi har gjort MyWallet endnu smartere

Med MyWallet kan du nu betale med Dankort på mobilen direkte ”låst skærm” på din iPhone, når du handler i en af Dansk Supermarkeds forretninger. Du kan også godkende køb over 200 kr. med dit fingeraftryk i alle de forretninger, der tager imod Dankort på mobilen.

Med MyWallet til iPhone er det nu blevet endnu lettere at betale med Dankort på mobilen. Du behøver ikke længere at aktivere mobilen, før du betaler – du kan nøjes med at føre mobilen hen over den sorte boks ved terminalen. Køber du for mindre end 200 kr., sker betalingen med det samme.

Køber du for mere end 200 kr., kan beløbet godkendes med tommelfingeren frem for den fire cifrede kode.

Det er både hurtigt, sikkert og nemt.

Dermed kommer betaling med mobilen til at minde om betaling med kontaktløse betalingskort.

I første omgang er det i forretninger under Dansk Supermarked (Føtex, Bilka, Netto og Salling), at man kan betale med sin iPhone fra ”låst skærm”, men gradvist vil flere kæder og butikker komme på.

Godkendelsen med fingeraftryk kan du bruge alle de steder, hvor du kan betale med Dankort på mobilen.

Har du allerede MyWallet skal du opdatere den i App Store for at få de nye funktioner. Det er også i App Store, at du kan hente MyWallet for første gang.

Brugere af MyWallet til Android-telefoner har siden april haft mulighed for at betale med låst skærm. Godkendelse med med fingeraftryk vil komme på et senere tidspunkt.