Mobilbanken til din smartphone

Du kan ordne de fleste af dine banksager med Sparekassens Mobilbank - uanset tid og sted.

Du kan eksempelvis benytte:

  • Overblik, som giver dig et samlet billede på tværs af dine konti. Du vælger selv, hvordan du vil se dine konti i oversigten - om de vises med dine seneste posteringer eller ej. Samtidig er Overblik en hurtig genvej til at betale regninger eller overføre penge
  • Betalinger, som indeholder din udbakke og adgang til at betale regninger og overføre penge. Du kan desuden også beregne valutakurser her
  • Investeringer, der er et nyt univers, der giver dig mulighed for at handle værdipapirer direkte fra mobilen - eller holde øje med udviklingen i dine investeringer
  • Kontakt, som er din direkte vej til at spærre et bortkommet kort, eller til at finde en filial eller hæveautomat

Sådan får du Mobilbanken:

Hent og installér: Du henter og installerer på vanlig vis via Android Market, Windows Store eller App Store.

Du skal søge på og derefter installere Sparekassen Bredebro. Det kan forekomme, at du på iPad skal vælge "Kun iPhone", når du søger efter App'en.

Tilmeld dig herefter i netbanken: Du skal gå ind netbanken, vælg herefter Aftaler og Mobilbank. Følg vejledningen og opret brugernavn og adgangskode, så er du klar til at bruge Mobilbanken.

Det koster ingenting…

… at få adgang til den nye Mobilbank.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig gerne!