NemID på mobiltelefonen


Snart kan du bruge NemID på mobiltelefonen

 

Den nye NemID nøgleapp gør det nemt og hurtigt for dig at logge ind med NemID. I stedet for at finde papkortet frem kan du snart bare swipe på din smartphone eller tablet.

Vil du overføre penge i netbanken, tjekke din pension eller skat, kan du snart bruge din mobil som nøgle. Vi forventer, at du fra slutningen af maj kan du nemlig downloade den nye NemID nøgleapp til din iPhone, Android eller tablet.

Godkend med et swipe

Med den nye nøgleapp slipper du for at finde papkortet frem og taste en nøglekode. Når du har app’en på din mobil eller tablet, skal du blot swipe på din telefon som godkendelse – ligesom du kender det fra MobilePay i dag.

Kan bruges samme steder som nu

Den nye app er udviklet af pengeinstitutterne i samarbejde med det offentlige, og du kan bruge app’en alle de steder, hvor du bruger dit NemID i dag.

– NemID nøgleapp har samme sikkerhedsniveau som NemID generelt, og nøgleappen giver samme sikkerhed som det fysiske NemID nøglekort.

Ønsker du ikke at bruge de nye muligheder, så kan du fortsætte med at benytte dit nuværende nøglekort.