Ny app forside
Velkommen til den nye forside i din mobilbank
Vi har opdateret forsiden af mobilbank-app’en for at gøre det endnu nemmere og mere overskueligt at håndtere din økonomi. Her er, hvad du kan glæde dig til med det nye design:
Dine favoritter – altid klar
Forsiden husker nu dine favoritkonti. Det betyder, at du ikke længere skal opsætte dem på ny, hvis du geninstallerer app’en – for eksempel efter en opdatering eller hvis du får ny telefon.
Plads til flere favoritter
Du har måske ønsket dig plads til flere konti i favoritterne – og nu er det muligt! Forsiden giver plads til op til 7 favoritkonti, så du nemt kan få et overblik over netop de konti, der er vigtigst for dig.