Sparekassen Bredebro køber to af Vestjysk Banks sønderjyske afdelinger
Sparekassen Bredebro har indgået aftale med Vestjysk Bank om at overtage to afdelinger i Sønderjylland. Der er tale om Vestjysk Banks afdelinger i Tinglev og Løgumkloster. Sparekassen Bredebro har i en længere periode arbejdet med en strategi om at vækste i det østlige markedsområde. Aftalen giver Sparekassen Bredebro mulighed for at styrke forretningen i sparekassens primære markedsområde, og samtidig styrker sparekassen sin markedsposition ved at byde flere kunder og dygtige medarbejdere velkomne.
Vestjysk Bank har i dag indgået en aftale med Sparekassen Bredebro og Frøs Sparekasse om salg af tre filialer i Tinglev, Løgumkloster og Rødekro. De berørte kunder får direkte besked i netbanken om overdragelsen.
Med overtagelse af afdelingerne i Løgumkloster og Tinglev kan sparekassen sige velkommen til ca. 6.000 kunder og 10 medarbejdere – der igen får tilknytning til en lokal sparekasse.
Handlen er betinget af godkendelser i de to sparekassers repræsentantskaber samt Finanstilsynet. Aftalen forventes at træde i kraft den 3. oktober, hvorefter kunderne formelt set overgår til henholdsvis Sparekassen Bredebro og Frøs Sparekasse.
”Vi er glade og tilfredse med den aftale, der er indgået. Det betyder, at vi kan styrke vores tilstedeværelse i vores primære markedsområde. Vi kan med overtagelsen slå fast at vi er den lokale sparekasse – og vil i området få en markant bedre sammenhængskraft” siger Sparekassedirektør Keld R. Nielsen.
Parterne har aftalt ikke at offentliggøre transaktionens omfang. Overtagelse af de to afdelinger betyder at sparekassen kundeportefølje stiger med 50%.
Keld R. Nielsen er godt tilfreds med processen og overtagelse af de to afdelinger:
”Jeg vil gerne kvittere for et godt og tillidsfuldt samarbejde med Vestjysk Bank og Frøs Sparekasse. Vi tror på, at de dygtige medarbejdere fortsat kan skabe gode kundeoplevelser – nu som en lokal sparekasse, med de fordele det giver dem i lokal samfundet. Vi glæder os til samarbejdet med kunderne i de to afdelinger, og vil nu fokusere på at få dem overdraget på bedste vis. I samme ombæring er vi naturligvis rigtigt glade for at sige stort velkommen til de gode kollegaer i de to afdelinger.
For yderligere oplysninger: Kontakt Direktør Keld R. Nielsen på tlf. 73710743