Velkommen til din nye investerings­løsning

Som kunde i Sparekassen får du adgang til en ny og forbedret investeringsløsning til at handle værdipapirer i net- og mobilbanken. For at sikre at du kommer godt i gang med den nye løsning, har vi samlet en masse nyttig information her på siden. Du kan blandt andet finde svar på en række ofte stillede spørgsmål.

Du får adgang helt automatisk den 12. juni 2023, når du logger på din net- og mobilbank. Den nye investeringsløsning finder du ved at klikke på “Investering” i net- og mobilbanken – helt som du plejer.

Vores nye og forbedrede investeringsløsning til at handle værdipapirer er nu tilgængelig i net- og mobilbanken. Her finder du en række forbedringer og nye muligheder, der gør det nemmere og mere overskueligt at investere på egen hånd.

Du har allerede set at der er oprettet en depotkonto. Det er sket da den nye investeringsløsning kræver at der er en investeringskonto pr. depot.

I investeringsløsningen bruges begrebet ”konto” i stedet for ”depot”. Når du investerer via løsningen, gør du det derfor via din investeringskonto, som er tilknyttet dit depot. Har du flere depoter, så har du en investeringskonto pr. depot.

Du skal overføre penge til din investeringskonto, før du kan handle via løsningen. Du kan overføre penge til og fra din investeringskonto via net- og mobilbanken.

Nye funktioner, bedre overblik

Med vores nye investeringsløsning har du adgang til en moderne handelsplatform i et stilrent design og med flere nye funktioner.

Fælles for dem alle er, at det skal være nemt, hurtigt og enkelt at investere – uanset om du investerer i enkeltaktier, obligationer, puljer eller en blanding.

Den nye løsning har vi bygget i samarbejde med Saxo Bank, som tilbyder en af markedets bedste investeringsløsninger, baseret på mange års erfaring og udvikling.

6 fordele ved den nye løsning

  • Investeringer vises i ét samlet overblik
  • Mulighed for at følge værdiudviklingen – også på puljeinvesteringer
  • Mulighed for at vælge afkast periode
  • Adgang til at handle på flere markeder
  • Inspiration til nye investeringsmuligheder
  • Stop loss-funktion, der sikrer, at dine aktier automatisk bliver solgt, når kursen rammer et vist niveau fastsat af dig

Hvorfor ny investeringsløsning?

Svaret kort: Fordi du fortjener bedre. Med vores nye investeringsløsning har du adgang til en mere moderne handelsplatform med langt flere visuelle elementer, der giver et mere præcist overblik over dine investeringer.

Blandt andet kan du vist få alle dine investeringer – både puljer, garant beviser og værdipapirer – i ét samlet overblik, ligesom at det bliver langt nemmere at følge værdiudviklingen på dine samlede investeringer.

Derudover har du mulighed for at handle på flere markeder uden for Danmark, og du vil i langt højere grad blive opdateret om dine investeringer – og finansmarkederne generelt.

Du kan se værdien af dine værdipapirer i net- og mobilbanken under ”Depot”. Vælg for eksempel ”Ratepensionsdepot” og se depotets værdipapirer.

I investeringsløsningen optræder begrebet ”depot” dog ikke. Hvis du ønsker at se værdien af dine værdipapirer i fx dit ratepensionsdepot, så skal du her vælge depotets tilhørende konto (også kaldet afkastkonto), og så kan du se depotets værdipapirer.

Har du brug for yderligere hjælp, så har vi her samlet links til en række videoer, der kan hjælpe dig videre

Handelsnota og afkast rapport:

https://s3.amazonaws.com/storageim.saxoemail.com/instmrktg/2023/SDC++help+videos/Handelsnota+og+afkastrapport_v1.mp4

Introduktion til investering:

https://s3.amazonaws.com/storageim.saxoemail.com/instmrktg/2023/SDC++help+videos/Introduktion+til+investeringsl%C3%B8sning_v1.mp4

Oversigt over dine investeringer:

https://s3.amazonaws.com/storageim.saxoemail.com/instmrktg/2023/SDC++help+videos/Oversigt+over+dine+investeringer_v1.mp4

Første handel https://s3.amazonaws.com/storageim.saxoemail.com/instmrktg/2023/SDC++help+videos/S%C3%A5dan+laver+du+din+f%C3%B8rste+handel_v1.mp4

Tilmeld realtidskurser
https://s3.amazonaws.com/storageim.saxoemail.com/instmrktg/2023/SDC++help+videos/Tilmeld+realtidskurser_v1.mp4

Lav din egen observationsliste
https://s3.amazonaws.com/storageim.saxoemail.com/instmrktg/2023/SDC++help+videos/Lav+din+egen+observationsliste_v1.mp4