Tryghed for alle
Kunder og medarbejdere i danske pengeinstitutter udsættes desværre alt for ofte for, at der sker røveri.
Også hos Sparekassen Bredebro har vi været udsat for røveri – med store menneskelige omkostninger for de kunder, der tilfældigvis var til stede i afdelingen, og for vores medarbejdere.
Vi arbejder alle hårdt for, at røverne ikke har meget at komme efter i Sparekassen. Derfor har vi valgt at begrænse kontantbeholdningen i kasserne i vores åbningstid, så der højst kan udbetales kr. 10.000,- pr. ekspedition uden forudgående bestilling. Vi har også udstyret vores kasser og andre beholdninger med tidslåse, så de kun kan åbnes med en vis forsinkelse.
Lidt omtanke giver tryghed
Vi har samlet et par gode råd, der mindsker risikoen for, at du bliver bestjålet – enten på gaden eller derhjemme:
- Betal med Dankort i forretningerne – og få evt. lidt ekstra udbetalt
- Hæv i automaten, hvis du har brug for flere kontanter
- Hæv så få kontanter som muligt – hæv hellere små beløb flere gange frem for et stort beløb
- Gå ikke med mange kontanter i pungen/tasken
- Gå ikke med pungen i hånden
- Brug Kuvertservice
- Brug Betalingsservice til at betale dine faste regninger
- Brug Netbank til andre regninger og til overførsler
- Brug MobilePay til betaling med din mobiltelefon