Start-Up


En god start er vigtig – også økonomisk. Og det vil vi gerne hjælpe dig med her i Sparekassen Bredebro.

Så er du under 17 år? Så er en Start-Up konto her i Sparekassen lige noget for dig.

Du kan bruge din helt egen Start-Up konto, allerede fra du begynder at komme ind til os for at tømme din sparegris. For vi vil gerne være med dig hele vejen og give dig mulighed for at blive tryg ved din konto. På den måde har du helt styr på, hvordan din konto fungerer, når du begynder at tjene dine egne penge osv.

Din konto vokser nemlig med dig. Det vil sige, at du senere kan bruge den til at sætte dine lommepenge ind på, og når først du selv tjener dine egne penge, ja så kan de også sættes ind på din Start-Up konto.

Når du er fyldt 13 år, kan du få et Mastercard Debit til din konto. Så kan du hæve penge i alle pengeautomater, og du kan bruge kortet til at betale med i både butikker og på internettet.

Du bestemmer helt selv, hvor mange penge du vil have stående på din konto. Der er ingen grænser for hvor meget eller hvor lidt, du vil indbetale på din konto.

Når du fylder 18 år, så bliver din konto til en Ungkonto, som du kan læse mere om her.